Ejendommen ligger blot 20 minutter fra Nantes ved Loire flodens udmunding i Atlanten. Mellem floderne Sèvre og Maine. Den dækker et areal på 36 hektar og familien har dyrket vin i 8 generationer. Vinene fra Muscadet hører utrolig godt sammen med nærheden af havet.
De er tørre, friske og fulde af smag, med noter af især citrusfrugter og lidt salt. Druen er Melon de Bourgogne, en tidligere Bourgognedrue, der nu kun anvendes her.